Ud ad døren om fem minutter: forældretid går anderledes

“Vi går om fem minutter” lyder enkelt. Med et barn er det snarere starten på en ekspedition: Én har sko på, nogen leder efter bamsen, og nøglerne gemmer sig under en bunke huer.

Fem minutter, første scene

En forælder står ved døren: “Nu tager vi jakken på.” Barnet nikker. Først skal tre bamser dog have sagt farvel—én ad gangen—og måske er en af dem sulten.

Jakken er endelig på. Nu mangler yndlingshuen. Den nye, der blev lagt frem om morgenen, er “ikke den”. Yndlingshuen ligger i legetøjskurven ved bilen.

Der er gået otte minutter. Vi er stadig hjemme, men alle er glade. I tredive sekunder.

Anden scene: tasken, der ved alt

Tasken venter med vådservietter, skiftetøj og kop. Kun det, der faktisk skal bruges i dag, mangler. Forælderen går til køkkenet, mens barnet tager en sko af på grund af en “mærkelig strømpe”.

En anden voksen finder tingen og lægger den sikkert på en hylde. Senere ved ingen hvilken.

“Er alle klar?”—“Ja!” Så skal nogen lige på badeværelset igen. Intet er galt; det at komme ud har sit eget ritual og læser ikke kalenderen.

Et lille trick uden et stort system

Man kan ikke planlægge hvert “lige én ting mere”. Men nøgler, servietter og faste ting kan have en plads ved døren. Om aftenen tjekker man koppen i tasken og huen på plads.

Det giver ikke en magisk afgang på fem minutter, men sparer én skattejagt. Til en længere efterårstur kan vores korte pakkeliste hjælpe, uden at alt skal med.

Finalen ved døren

Alle er klar, tasken lukket, skoene er par, og bamserne har fået kys. Døren åbnes, og spørgsmålet kommer:

— Må vi tage den her sten med?

Selvfølgelig. Efter fem minutter, der varede syvogtyve, gør én sten ingen forskel. Måske bliver den turens vigtigste minde.

Memetekst: “Vi går om fem minutter” / “Fem minutter senere: bamser sagt farvel til, hue fundet, sko stadig i forhandling.”