BabyPaka. Afsnit 5: Eli og en dag fuld af små bekymringer

I det forrige afsnit opdagede Riko, at mod kan være et lille skridt, man tager sammen. På bagsiden af det fundne ark lagde Eli mærke til dråber, krummer, et hjerte og en skål. Det lignede en invitation til et eventyr fuld af små omsorgsopgaver.

Spor ved hylden

Eli var den første, der fik øje på den smalle sti af krummer. Hun skyndte sig ikke af sted. Hun tjekkede, om alle havde rene poter, og om æsken med de fundne ting var lukket. Zibi ville tælle krummerne, Momo foreslog en hoppekonkurrence mellem dem, og Guga tegnede et enkelt kort. Riko forsikrede sig om, at stien ikke førte ind under tunge æsker. Hugo hentede et lille, blødt håndklæde.

Bag hylden fandt de en træskål, der lå om på siden. Ved siden af sad en lille tøjbamsefugl med en krøllet vinge. Den så ikke bange ud, snarere træt. Eli satte sig lidt væk og spurgte stille: — Har du brug for hjælp, eller vil du først have et øjebliks ro? Den lille fugl blinkede og pegede med næbbet på de spredte frø.

Omsorg begynder med et spørgsmål

Momo ville allerede til at samle det hele hurtigt op, men Eli mindede ham om, at det at hjælpe ikke betyder, at man skal tage sig af det hele alene. Zibi spurgte den lille fugl, hvilke frø der var dens. Guga gjorde to små steder klar: ét til de rene ting og ét til dem, der skulle lægges til side. Riko løftede den lille skål, og Hugo lagde et lille håndklæde ud som et roligt hjørne.

Den lille fugl viste, at vingen ikke var gået i stykker - en tynd sløjfe havde viklet sig ind i den. Eli trak ikke hårdt i den. Hun bad Riko om at holde fast i enden og Zibi om at finde det sted, hvor sløjfen dannede en løkke. Momo fortalte en stille vittighed, så tiden gik lidt lettere. Efter et øjeblik gled sløjfen af uden at blive rykket i.

Eli tørrede den lille skål af med en ren klud og hældte lidt vand i den, som de havde taget med i en lukket kop. Hun lovede ikke, at alt straks ville blive perfekt. Hun sagde blot: — Vi gjorde det, vi kunne, roligt og sammen. Den lille fugl drak, rystede pelsen og strakte vingen.

Dagen med de små omsorgsopgaver

På vej tilbage lagde Eli også mærke til en løs sløjfe ved æsken, et tabt lommetørklæde og en træt Hugo. Hun forsøgte ikke at klare det hele på én gang. Guga bandt sløjfen, Riko samlede lommetørklædet op, og Hugo fik et øjebliks ro. Når omsorgen blev delt mellem vennerne, føltes den lettere, og ingen følte sig overset.

På bunden af skålen lå endnu et spor: et papirssnefnug med en lille stjerne i midten. Momo syntes, det lignede en pynteting. Zibi lagde mærke til tre prikker og en spiral på bagsiden. Guga gemte snefnugget i en tør lomme i æsken. Eli bad alle om først at spise deres egen snack og vaske poterne. Det er lettere at fortsætte eventyret, når man også passer på sig selv.

Tegneserieruder

• Rude 1: Eli får øje på skålen, der er væltet. „Lad os spørge først.”
• Rude 2: Paka løser båndet op. „Langsomt, uden at trække.”
• Rude 3: Fuglen drikker vand. „En lille omsorgsfuld gestus betyder noget.”
• Rude 4: Eli holder papirbladet. „Hvor fører det os hen?”

Næste gang

Papirbladet duftede af kanel og maling, og Momo så allerede begyndelsen på en stor juleleg i det. Men inden hans idéfabrik går i gang, skal Paka tyde spiralen. Seks forskellige personligheder, én Paka.

Som supplerende inspiration til hverdagens rutiner kan I kigge på kollektionen Madning. Vælg altid produkter ud fra alder, instruktioner og jeres egen hverdag derhjemme.

Aftenens opsummering

Om aftenen skrev Eli tre sætninger i sin notesbog: spørg, før du hjælper; gør én ting ad gangen; husk at hvile dig. Zibi tilføjede en fjerde: tjek, om du har forstået problemet rigtigt. Momo tegnede en smilende skål ved siden af dem. Riko gemte båndet, Guga ryddede krummerne væk, og Hugo slukkede lampen. Fuglen blev i det rolige hjørne, indtil den følte sig klar til at fortsætte sin rejse.

Elis lille regel

Inden alle faldt i søvn, bad Eli alle om at fortælle om én lille bekymring fra dagen. Zibi nævnte, at han havde tjekket løkken, Guga at hun havde sorteret de rene og snavsede ting, Riko den sikre vej, Momo en harmløs joke, og Hugo et sted at hvile. Eli smilede. — Kan I se det? Omsorg tilhører ikke én person. Alle kan bidrage med en lille gestus.

På vindueskarmen bevægede tøjbamsens fugl den ene vinge og efterlod et lille frø formet som en tåre. Guga gemte det ved siden af papirbladet. Det skulle være et minde om, at det at hjælpe begynder med at lægge mærke til nogen, men først slutter, når den anden igen kan gøre tingene på sin egen måde.

— I morgen begynder vi med at slappe af — sagde Eli. Ingen protesterede, for selv det mest spændende eventyr har brug for en rolig begyndelse.